Historisk viden

STENE FOR BRØD

Af Inge Adriansen

Skalk 1975 nr 6 side27

Gengivet af N.K.D –J.A

 

Med morgen posten til Sønderborg museum ankom  en dag en lille sten, indfattet til vedhæng i en urkæde.

Det ledsagende brev fortalte om stenens ejer, Niels Chr. Søe Jepsen.

Han var læresøn fra Ørsø skole ved Dronningelund, født i 1842 og uddannet som handelsbetjent.

1862 blev han indkaldt som soldat og var underkorporal ved krigsudbruddet to år senere.

 

Sammen med 30 bataljons 4. kompagni blev han i slutningen af januar sendt til Dannevirke.

Hvad der videre skete er velkendt. De vildtstrakte mosedrag foran den 80 km lange fæstningslinie frøs til i den strenge vinter, så at det let kunne overskrides af de tyske tropper. 

For at undgå af det meste af den danske hær blev omringet, besluttet hærlederen sig til en hurtig tilbagetrækning , der fandt sted  natten mellem den 5 og 6 februar 

En del af 30 batalion, deriblandt Niels Jepsen, blev sendt mod Sønderborg, til den ny anlagte flanke befæstning Dybbøl. Turen fra Dannevirke til Dybbøl er på 70 km, det lyder ikke af så meget i disse tider, hvor man på søndags marcher gik op til 30 til 40 km

Men tilbagetrækningen skete i den hårdeste vinter, soldaterne var trætte og udmattet efter de lange vagter ved Dannevirke og deres udstyr var slet ikke beregnet til vinterkrig.

I en tidligere meget populær, delvis selvbiografisk, roman ”Den glemte landsby” (Tony Krøger 1936)

 

fortælles om livet i de russiske fangelejre i 1920’erne. Her klarer bogens helt de opslidende dagsmarcher på vej til Sibirien ved at tage en lille sten i munden, men midlet er ikke almindeligt blandt fangerne.

 

I bogens fremhæves, at stenen hjalp mod både sult og tørst i 1920’ernes og 1930’ernes Danmark gik det vel knap så voldsomt til men alligevel har stenen været i funktion i lang tid.

Om stenens virkning fortælles der igen af forfatteren Martin A Hansen der skriver at han måtte gå den lange vej på halvanden mil for at besøge sin faster, men den unde vandringsmand vidste råd , ”Da jeg haved en halv mils vej igen, tog jeg for en sikkerheds skyld en lille rund flintesten i munden og gik med den der.

”Så kan man døje at gå i det uendelige” skrev han .

 

 

Midlet må have været kendt langt tilbage i tiden – Biblens ord om ”stene for brød” kan måske med lidt forsigtighed tolkes i den retning. Lidt større dristighed kræver det vel at foreslå, at stenen på billedet også er en suttesten. Den indgik i det sparsomme gravgods fra en stenalder grav på Als, Undersøgt af Jens Raben i 1930erne.

 

 

Om denne gisning holder stik kan aldrig bekræftes, men vi har Niels Jepsens ord for, at han klaret marchen fra Dannevirke til Dybbøl ved stenens hjælp, og vi videregiver tippet til nutidens kondiglade marchfolk

”Så kan man døje at gå i det uendelige” Hvis man altså ikke sluger den :

 

 

 

Gudernes Stræde

 

En oldtidsvej fra Køge Bugt til Isefjorden

 

Langs ruten er der opsat pæle med en fortælle tekst om de historiske og naturmæssige oplevelser.

En stiforbindelse der fra Køge Bugt til Isefjorden, der følger oltidslandskabet og dets kulturhistorie.

 

Projektet Gudernes stræde er en sti-forbindelse fra Køge Bugt til Isefjorden, som følger oldtids-landskabet og dets kulturhistorie. Stien er inspireret af Martin A. Hansen, der i et essay om Gudernes Stræde har påvist oldtids-vejforbindelsen med en sammenhængende gudedyrkelse langs stiens forløb i landskabet.

Den passerer oldtidshøje, kirker, små landsbyer samt naturperleri området. 

Stien er til såvel fodgængere som cyklister, dog er en del af stien kun til fodgængere. Den følger hovedsagligt eksisterende stier og veje.

Oldtiden, eller forhistorisk tid, dækker danmarkshistoriens længste forløb. Dansk forhistorie er absurd, hvis den alene ses inden for de nuværende grænser; i oldtiden hørte landskaber som Skåne og Slesvig, og ofte langt videre regioner, med til samme kulturområde som nutidens Danmark. Områdets rolle i den europæiske kulturudvikling er præget af geografien og kommunikationsmidlerne gennem tiden. Indvandring i større stil var forudsætningen til at begynde med, men senere viser den materielle kultur kontinuitet, selv danernes komme i 4. århundrede e. Kr. tegner sig ikke som en invasion.

Den danske arkæolog Christian Jürgensen Thomsen (1788-1865) opdelte i sit banebrydende værk Ledetraad til nordisk Oldkyndighed (1836) oldtiden i sten- bronze- og jernalder, defineret af råmaterialet til de skærende redskaber. Denne simple teknologiske model er siden udbygget og fininddelt, så perioder på 100 år eller mindre i de bedste tilfælde kan anvendes. Til kronologi bruges arkæologiske/historiske metoder og naturvidenskabelige – kulstof 14, iskerner, dendrologi mv. DNA-isotoper og andre biologiske analyser har et enormt potentiale, men kan normalt ikke bruges pga. af nedbrydningen i jorden.

 

Stenalder: Jægerstenalder, 13000-4000 f. Kr.

Tidligst var her mennesker – vel neandertalere - i Mellemistiden for ca. 125 000 år siden, at dømme efter marvspaltede dådyrknogler fra Hollerup og en håndkile (slagvåben). Mammutter færdedes her til for 13200 år siden.

 

Ertebølle-kulturen 5400-4000 f.kr

Køkkenmøddinger blev et internationalt ord, da de først var opdaget i Danmark omkring år 1850. De metertykke affaldslag ved kysterne kendetegner jægerkulturernes sidste par årtusinder, 6400/6800-5400 Kongemose-kulturen, 5400-4000 f.Kr. Ertebølle-kulturen. 

(Flintesten der ligner en ørn (der er kun malet øje på)

Bondestenalderen, 4000-1700 f. Kr.

Omkring 4000 f. Kr. nåede en af de vigtigste ændringer i danmarkshistorien, nemlig landbruget, endelig Sydskandinavien. Generationer af forskere har diskuteret, om en indvandring bragte det herop, eller om jægerne klarede en gradvis tilpasning til tamdyr og kornavl. Tamdyr og korn er i hvert fald fremmedelementer.

 

Enkeltgravstid, 2800-2400 f. Kr.

Man gik omkring 2800 f.Kr. over til noget nyt, nemlig enkeltgrave under små høje – den såkaldte enkeltgravskultur,

 

Dolktid , 2400-1700 f. Kr

 

 

Bronzealder: 1700-500 f. Kr.

 

Jernalder: Førromersk tid, 500 f. Kr. – 1 e. Kr.

 

Romersk jernalder, 1 e. Kr. – 400

 

 

Germansk jernalder, 400-800

 

Om forhistorisk arkæologi i N.K.D

Forhistorisk arkæologi søger viden til at rekonstruere liv og samfund i de årtusinder, hvorom der ikke kendes nogen skriftlige oplysninger. Det eneste originale kildemateriale er data fra jorden i form af menneskeskabte (artefakter) eller naturens (økofakter). Alt for sjældent kendes mennesket direkte i form af skeletrester, næsten alle kilder er indirekte og kræver en fortolkning for at kunne anvendes som data. Kun i undtagelsestilfælde kender vi mere til enkeltindivider end køn, alder og længde, fx Ötzi, Egtved-pigen og Grauballe-manden.

At en sten er fundet anno xxxx af NN på en mark i Y sogn og Ø herred er basale objektive oplysninger. At stenen er en stridsøkse af A-typen fra enkeltgravskulturens undergravsfase omkring 2500 før vor tidsregning er en tolkning af den simple slags, hvor etnografiske paralleller inddrages. Uden generationers forskning i udgravninger, typologi og kronologi ville øksen stadig blot være en ubestemt sten med hul i.

Jo nærmere vi kommer det særligt menneskelige - tanken - jo sværere bliver tolkningen. Kognitiv arkæologi forsøger herpå, som sidste skud på den række teorier, fx positivisme og processuel arkæologi, som faget har brugt.

Den information, som findes i jorden, frigives først i det øjeblik, den udgraves. Udgravningens kvalitet afgør informationens. Arkæologiens paradoks er, at man ødelægger kilden i det øjeblik, den skabes. Når en grav udgraves, ødelægges tingenes sammenhæng med jordlag og hinanden, men uden udgravning fås ingen kvalificeret oplysning om noget som helst.

Først i 1969 blev det ulovligt at ødelægge fortidsminder. Inden ødelæggelse skal de undersøges. Siden da er tusindvis af bopladser, gravhøje etc. udgravet som redningsgravninger, dvs. reddet fra den rene udslettelse til en kontrolleret ødelæggelse. Mekanisering og anden ny teknik har givet en stribe nye oldtidsmindetyper, og navnlig bragt helt ny indsigt i husarkitekturen gennem oldtid og middelalder. Den helt store trussel er landbrugets stadige afhøvling af de endnu bevarede jordlag.

Blandt fagets metoder er kildekritik af stigende betydning. Ud over udgravning og rekognoscering anvendes en række moderne teknikker som GIS etc. Hovedproblemer er naturen som ramme om kulturen – landskabsarkæologi er den nyeste tilgang. Hvor gravarkæologien tidligere var enerådende, er bebyggelsens struktur og udvikling nu hovedemnet. Fornyelse og internationale kontakter er centrale emner, fx ex oriente lux-teorien eller center-periferi forhold.

Litteratur

Bedste oversigt er standardværket af Jørgen Jensen: Danmarks Oldtid 1-4, Gyldendal 2001-04.

Her er fyldige litteraturlister.

Jysk Arkæologisk Selskab og Oldskriftselskabet har udgivet relevante monografier.

Man kan finde nye publikationer i tidsskrifterne:

Nationalmuseets Arbejdsmark

Kuml

Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie

Historie

Kilder til vikingetiden

Arkæologiske fund udgør hovedkilden til vor viden om vikingetiden i Norden, men også runesten, skjaldedigte og nogle få udenlandske skriftlige kilder giver vigtige oplysninger. Herudover er mange dramatiske begivenheder i udlandet omtalt i samtidens skriftlige kilder fra de områder, som blev ramt af vikingetogterne - især i det kristne Vesteuropa, der havde en højt udviklet skriftkultur. Om de hedenske områder syd for Østersøen og i Østeuropa er der kun få skriftlige oplysninger fra samtiden, men også her var skandinaver aktive. Mange begivenheder blev senere idealiseret og dramatiseret i islandske sagaer og omkring år 1200 også i Danmark af krønikeskriverne Svend Aggesen og Saxo.

National Kulturarv Danmark

National Kulturarv Danmark Præsentere Historien fra A-Z          

Velkommen til  Historien fra A-Z

 

På denne side vil du kunne følge de  nye historiske fund

samt læse om de gamle.

 

Du vi kunne læse om de gamle metoder og redskaber som man brugte i middelalderen

der vil også være historisk matriale om gamle byer og gårde.

 

Du kan feks, læse om hvordan soldaterne i borgerkrigen kunne holde de lange march ud

bare ved hjælp af en lille ting fra naturen.

 

God fornøjelse .

Køge, Køge Ås -  Mindestøtterne på Køge Ås

I 1876 rejste gårdmænd, husmænd, forpagtere, arbejdere og betjente en æresstøtte for de tre Carlsen’er til Gammel kjøgegaard: kammerherre Hans Rasmussen Carlsen (1810-1887) og dennes fader: godsejer Christen Rasmus Carlsen (1777-1818) og dennes fader Rasmus Carlsen, der i 1776 købte Gammel kjøgegaard.

Ud over at være godsejer på Gammel kjøgegaard deltog Hans Carlsen aktivt i tidens politiske liv. Efter hans død overtog Emmy Carlsen Gammel kjøgegaard. Hun testamenterede Gammel kjøgegaard med tilhørende fidei kommiskapital til Carlsen-Langes Legatstiftelse. I 1913 året efter Emmy Carlsens død rejstes et mindesmærke for hende.

LÆS MERE HER :  http://www.visitkoege.dk/koege/koege-aas

 

 

Historien om  Suttestenen

Omkring 10 døde af udmattelse under turen. Vor mand fra Ørsø klaret sig.

Selv tilskrev han det, at han før afgang fra Dannevirke haved samlet en lille sten op og gik med den i munden det næste halvandet døgn . Stenen mildnede hans sult –og tørst fornemmelser.

Vel ankommet til Dybbøl har han antageligt gemt stenen i sin pung. I hvert fald har den fulgt ham resten af krigen – under stormen på Dybbøl i april og på lazaret i juni 1864. Efter fredsslutningen lod han stenen indfatte, så han kunne hænge den ved sin urkæde.

Senere gik den i arv til familie og venner og nu efter 111års forløb er den nu med sin historie skænket til museet i Sønderborg. Giveren er Rigmor Petersen København.

En lille forespørgsel hos øre –næse og hals specialist Erik Lorenzen (Sønderborg), bekræftede, at tilstedeværelsen af en lille sten i munden vil kunne fremme spytsekretionen og så ledes modvirke tørst.

Der er altså tale om et effektivt husråd, enkelt og genialt og sikkert benyttet af andre en handelsbetjent 

Niels Jeppesen.

Hvor finder man andre eksempler på stene for brød ?

Jo allerede stenens giver kunne nævne flere, i første verdenskrig har de nordslesvigske soldater under den opslidende skyttegravskrig ved vest fronten suttet på små sten for at mindske tørsten, og soldater i franske fangelejre anvendte samme middel. 

 

Oldtiden eller forhistorisk tid

VIGTIGT :

N.K.D Frasiger sig et hvert ansvar over for fejlagtige oplysninger fotos-tekst-Hjemmesider m.v, som fremkommer på vores hjemmeside. N.K.D har ingen chancer eller mulighed for at kunne tjekke indsendte fotos, men HVIS man i N.K.D opdager, eller får oplysninger om, at der er fup "fund" fotos som er stjålet andetsteds og indsendt til N.K.D vil disse omgående blive fjernet fra siden og medlemmet vil blive smidt ud af N.K.D

National Kulturarv Danmark

CVR/SE nr 35319433

 

 

Hekse afbrænding i Danmark

Hisorien om Køgehuskors

Køge huskors, en besættelse, som i 1608 og nogle år frem ramte købmand Hans Bartskærs hus sammesteds og ytrede sig ved spøgeri og poltergejstfænomener. Hårdest gik det ud over familiens tolvårige plejesøn, der af præsten blev erklæret for besat af Djævelen. For at komme ondet til livs indledtes en heksejagt i byen. I løbet af 1612-13 blev ikke mindre end syv kvinder bragt til at bekende, hvordan de havde været med til at mane Fanden op af en brønd og sendt ham ind til købmand Bartskærs i skikkelse af en rotte. De blev alle brændt som troldkvinder.

 

Andre informationer

                 www.nkdanmark.dk

VIKINGTIDEN

Den periode, som i dag kaldes vikingetiden, omfatter tiden ca. 800-1050. Ordet "viking" blev brugt både i vikingetiden og længe før og betød dengang vistnok søkriger, sørøver og hærfærd til søs. Siden forsvandt det fra det danske sprog, men kom via de islandske sagaer ind igen i 1800-årene og blev altså valgt til at betegne denne periode.

Det, som især definerer vikingetiden, er de store togter, der udgik fra de nuværende skandinaviske lande Danmark, Norge og Sverige, samt erobringerne og bosættelserne i det fremmede – for Danmarks vedkommende bl.a. plyndringen af Paris i 845, bosættelserne i England i slutningen af 800-årene og i Normandiet kort efter 900, samt erobringen af hele England i 1013 og igen i 1016.

Perioden danner overgang mellem de såkaldt forhistoriske tider og middelalderen. Mange træk peger bagud, og særlig mange træk peger fremad, for i løbet af de ca. 250 år introduceredes mange grundlæggende nyheder, som slog rod og udvikledes. Foruden kristendommen, kirker og en begyndende kirkeorganisation fik man bl.a. byer og bybefæstninger, kongelige borge og en ekspanderende kongemagt, nye specialiserede skibstyper, et møntvæsen, broer og stenarkitektur, bøger og latinsk skrift. Der skete en europæisering af Danmark og dansk kultur, især fra og med anden halvdel af 900-årene. Vikingetiden er også den første periode i Danmarks historie, hvor man har kendskab til konkrete, navngivne personer og begivenheder.

      Når oldtiden dukker frem