Flintelære

Flint som siluet

Pilespids.

Andre informationer

NKD's Sponsore /Venner

Her under følger vores

Sponsore og venner

samt samarbejdspartnere

De bliver vist her som link

eller reklame logo.m.v

______________________´

Musik video fra Dj Cajoje

http://www.youtube.com

/watch?v=DLC6eAIY4HU

--------------------------------

Oldtids information

www.arkaeologistudie.dk

--------------------------------

Nyheder og avis

www.Grevenyt.nu

--------------------------------

Bil rep og autoelektro 

www.autoeksperten.dk/

--------------------------------

Stål og konstruktioner

www.moelles-staal.dk

--------------------------------

Teknisk Isolering

Isoflex isolering Greve

--------------------------------

Danmarks oldtid

www.skysite.dk/oldtidsfund

---------------------------------

Vikinge Smykker. m.v

www.ODINSKLINGE.dk

--------------------------------

Militær overskudslager

www.militaria.pl

--------------------------------

Musik og Pladeselskab

http://www.djyarus.info/

--------------------------------

Dokumentar- Film og musik

www.ZYXIZ.com

--------------------------------

Turist information

http://www.christiania.org/

--------------------------------

Hvad sker der i 2012

www.211212.info/da211212.htm

----------------------------------------

 

      Når oldtiden dukker frem

Miniatur-kerne økse med krystalåre i -

Ældre stenalder

Herunder Igen en Mini Økse skærpe

Herunder en fantastisk flot pilespids

Mini Kniv.

                      

Offentlig admistration:

Fund-Registring-Arkæologiske undersøgelser

samt div,aftaler m/-Pressen,Museum-lodejere.m.v                                

Rettes til formanden :

 

nkd@nkdanmark.dk

 

SE SIDEN med fossiler og krystaller

Karlslunde Kalkgrav : Mange fossiler er fundet her

TAG MED UD.

Metal detektor søgning på markerne -

strandene og i skoven.

Foreningens love og vedtægter.

Kan sendes pr post eller på e-mail

skriv til vores medlems information

Flotte spydspidser her isat i træ for at vise hvordan de så ud

Jægerstenalderen : Begyndelsen

Da den sidste istid var forbi, og det vi kalder Danmark lå med sit åbne,skov-løse

landskab,sine moræne-bakker og smeltevandsdale,vandløb og søer

strejfede nogle få skindklædte rensdyr-jægere om i den midtsjællandske tundra.

Senere rykkede urskoven ind og dækkede landet, og urokse,elg,

kronhjort og vildsvin blev stenaldermandens storvildt.

Det var tiden, da Danmark var landfast med Skåne og England.

Omkring 6000 f.Kr. trængte havet ind og skabte langsomt omtrent det

landkort, vi kender i dag.

Ved strandene i de varme somre voksede køkkenmøddingerne, rester

af menneskenes måltider - østersskaller i tusindvis, men også knogler

af vildt og fisk, foruden bortkastede, uslebne flint-redskaber; af og

til blev endog et menneske begravet i affaldsdyngen.

Stenalderen er opkaldt efter periodens mest anvendte råstof ; men også

lettere forgængelige matrialer som træ, og ben og hjortetak har været

brugt .

Det, vi kalder jægerstenalderen, var den tid, da jagt og fiskeri og indsamling

var de karakteristiske erhverv.

Dens flinteredskaber var tilhugget med få præcise slag, men uden slibning;

keramikken var enkel og tung.

Jægerfolkets tanker kender vi ikke, men vi ved, at de gjorde sig, forestillinger

om døden og tilværelsen efter den; ved Øresund blev en nyfødt dreng gravlagt

på en svanevinge og med en lille flintekniv ved lænden.

Omkring 4000 f.Kr. indtræder den epoke, man har kaldt "Landbrugsrevolutionen"

De første bønder gør lyst i urskoven med svære slebne flintøkser og sår

deres primitive kornsorter i den opkradsede jord.

Husdyr græsser nær bopladserne og der viser sig nye former for

lerkar, dekoreret med kunstfærdige mønstre

Bondestenalderen er i fuld blomstring...

Bonde Stenalderen : Væksten

Endnu i dag er det danske landskab præget af stenalderens bondekultur ;

det skyldes, at der mellem 4000 og 3500 f.Kr. kom en ny gravskik hertil ;

svære gravkamre, bygget af vældige kampesten,viser sig næsten overalt.

Først dyssen : gravplads for en eller nogle få døde.

Lidt senere følger den langt større jættestue; et stenkammer med plads

gemmen tiden til døde fra en hel slægt eller bygd, ofte dækket af en impone-

rende jordhøj.

Det er fra de gravlagtes gaver, vi nu har mange af vore smukkeste oldsager.

Endnu en ny gravskik, enkeltgraven, præges af bl.a. af mandens gravgods,

hans pragtfulde stridsøkse af sten; og mod stenalderens slutning er elegante

flintdolke karakteristiske for gravgaverne - begge våben har tydelige

forbilleder i den metalkultur, der nærmer sig sydfra...

Bronzealderen

Omkring den tid, da Tutankh-amon regerede i Egypten, blev en ung, blond,

jysk pige gravlagt nær Egtved i sin kortærmede trøje og sit snore-skørt

med bælteplade af ciseleret bronze.

Det var i den periode, vi kalder bronzealderen, fordi metallet og støbekunsten

nu var taget i brug herhjemme.

Danmark bliver rigt, guldet finder vej til stormænd og høvdinge ; de tilbeder

solen som den store, livgivende guddom og fører dens billede omkring

på en vogn.

Men nye guder i menneskeskikkelse vinder frem ; manden med den store økse

og kvinden med den snoede halsring...

Med større og større dygtighed omdanner de hjemlige bronzestøbere det

kostbare indførte metal til prangende våben, nyttige redskaber og

stilsikre smykker.

Når den oksetrukne ard trækker de første furer i ageren, påkaldes

frugtbarhed og livskraft.

Langhuse større end et moderne parcelhus, med fremragende tømrerarbejde,

giver plads til både mennesker og dyr.

Skibe og vogne sørger for samkvem med naboer, nær og fjernt ; og gavegivning

og tuskhandel skaffer mærkelige og fremmede sager hertil - undertiden helt

fra middelhavet.

Med Lurernes rungede toner taler gudernes stemmer

Jernalderen

Mens Rom voksede fra flække til førende verdensmagt, udviklede Danmark

sig til et høvdingestyret landbrugssamfund baseret på kvæg og planteproduktion.

Men tilværelsen var ofte hård og befolkningstallet gik voldsomt op og ned

gemmen hele jernalderen

Måske fordi klimaet i perioder viste sig fra sin barske side, så børn,

ældre og svage faldt fra

Til andre tider var vejret mildere og gav grundlag for god avl, højere befolkningstal

og overflod af landbrugsvarer, der kunne byttes for sølv,guld og glas,

som blev falbudt af udenlandske købmænd

Jernet er et stærkere og langt billigere matriale end bronzen,

som man anvendte i perioden før jernalderen.

Jernalderens værktøj og redskaber blev derfor også mere effektive

samt lettere at erhverve.

Derfor kunne man nu opdyrke større arealer.

Men jern er også velegnet til fremstilling af våben.

Af mosefundne kan vi se , at perioden var præget af uro og

voldsomme kamphandlinger.

I slutningen af jernalderen blev handlen betydeligt mere

omfattende end tidligere.

De første egentlige handelspladser og byer blev anlagt.

Her begyndte man så småt at anvende metaller.

Mål og vægt er sikkert også blevet fastlagt; man aner spiren til den

velordnede stat.

Vikingetiden

Vikingetiden - der er klang i ordet af dristige sejladser under stribede sejl,

af strandhugst på fremmede kyster, sværdslag og øksehug.

Vindfyldte råsegl over slanke klinkebyggede skibe, tegnet mod horisonten,

var engang en del af den centraleuropæiske og angelsaxiske

kystbefolkings virkelighed.

Og vel at mærke en virkelighed, som kunne være rå og brutal.

Det syn fortalte at vikingernes skibe var på vej, og deres besøg kunne betyde

plyndring og mord for klostre og byer.

Men som tidliger sagt - ikke kun det

Det er vikingetidens togter, der mere end noget andet karakteriserer perioden

Den søbårne viking, der med sit skib besejlede have, bælter, sunde, fjorde, og

floder og nåede egne, som ingen anede eksisterede

Gravformer

Vikingetidens gravformer er mangefoldige - ja der er næsten ikke den

variant, som ikke kendes fra perioden.

Ligbrændring kendes fra simpel brandplet til gravsættelse i urne

under flad mark, i høj, markeret med sten, eller under lille opkastet tue.

Jordfæste grav kendes uden kiste, i tømret kiste, i bulkiste, i almindelige

opbevaringskister, i vogn-fadinger, skibe, i dele af skibe,andre i

eksisterende høj, enkelte under en nyopført storhøj.

Gravene findes uden gravgaver, med få og enkelte, helt op til overdådigt

udstyret grave med omfattende udstyr, metaller som guld,sølv,og

kostbare perler importeret fra østen findes tit blandt gravgaverne

Dyr som heste og hunde og såmænd også trælle blev medlagt i graven

Ligene nedlægges som regel orienteret øst-vet med hoved mod vest,

men alle andre orienteringer kendes også.

Ligbrænding er den gamle hedenske begravelsesform hvor liget

med event. udstyr brændes på ligbål.

Resterne begraves enten i jorden eller hensættes i urne.

Ligbrændingsskikken går af mode i begyndelsen af 900-årene.

Men vikingen var ikke kun en søbunden kriger, nej han var en arbejdsom

bonde der sørget godt for sin familie, han dyrkede afgrødre i forskellige

former og byggede gårde og lader til at opbevare sit korn i så man

kunne klare sig i de hårde vintre.

Hvis en sommer slog fejl kunne det betyde en vinter med sult og nød

specialt for enkeltgårdsbosættelserne som lå i det nordlige Skandinavien

De lå tit afsides og isoleret, så det var katastrofalt hvis høsten slog fejl,

eller kvæget døde.

Det medførte, af flere og flere, slog sig sammen i mindre landsbyer.

Ringborge og forskellige voldsteder skød frem i landskabet

flere og flere flyttet sammen og det betød så at man bedre

kunne hjælpe hinanden med høsten og kvæget og man

stod bedre beskyttet mod en fælles fjende udefra.

NKD.INFO

Flintens Historie : 

Der er kun ganske få sten, som blev dannet ved en kemisk proces. Den hårde flint er en af dem. Flint blev dannet på bunden af de forhistoriske have, som overvejende bestod af blødt kalkslam, fra de millioner af kalkskallede alger der levede i havet. Her levede også kiselalger og kiselsvampe. Kiselsvampene levede i kolonier og ernærede sig ved at filtrere fine partikler ud af havvandet. Deres skelet bestod af kisel – deraf navnet.

Når kiselsvampen døde, lå den på havbunden og blev gennem hundredvis af år begravet under et tykt lag kalkpartikler fra døde coccolith-alger i millionvis.

Et stykke nede i kalkbunden fandtes ingen ilt. Her blev det lagrede organiske stof til ammoniak, hvilket gjorde miljøet basisk. Kiselsvampen begyndte derfor at gå i opløsning. Da presset fra de overliggende lag var stort, bevægede det kiselholdige vand sig langsomt opad mod de øvre lag, og da det nåede de lag som indeholder ilt, blev det organiske materiale omsat. Herved dannedes kuldioxid, som skabte et surt miljø. Denne surhed opløsete kalken og på samme tid afsattes den opløste kisel. Kisel blev ofte afsat i uregelmæssige knoldede lag, som erstattede kalkslam (lagflint) eller i naturligt opståede hulrum - som for eksempel den tomme skal fra et dødt søpindsvin - eller i gravegange lavet af bunddyr. Flint har derfor ofte kalk på ydersiden og i huller i stenen

Du finder flint næsten alle steder. I dens naturlige omgivelser ser du den som bænke, lag og linser i kalkgrave og kystklinter. Flint findes også ofte på stranden nedenfor klinter, hvor vejr og vind har vasket den ud af klinten. Du kan også finde flint ude på markens morænejord, hvortil den er transporteret af fortidens gletchere under istiden.

Flinten stammer overvejende fra perioden fra Jura til Øvre Kridt og forekommer oftest i uregelmæssige knolde på op til 10 cm. størrelse. Flint består af såkaldte kryptokrystaller, med kornstørrelse mindre end 1 mikrometer og er derfor en meget hård, krystallinsk og glasagtig sten.

Meget af flinten har en mørk grå farve, men flint findes i rigtig mange farvenuancer. Er flinten brunlig/rødlig skyldes det et højt indhold af jern. Er flinten sort indeholder den kulstof. Nogle flintesten har en lys farve, som skyldes indeslutninger af luft og vand, der er så små, at de ikke kan forstørres i et mikroskop.

Flint har været anvendt til redskaber gennem tusinder af år, fra de ældste tider og frem til at metal afløste flinten. Man har fundet omhyggeligt bearbejdede flintredskaber i Afrika, der dateres til at være 1,5 til 2 mio. år gamle. Fund af håndkiler, et skrapt, tosidigt tildannet og ofte tilspidset redskab, kendes helt frem til det moderne menneske dukkede op i Europa 35.000 år f. Kr.

I tiden mellem 35.000 - 9.300 f. Kr. blev der udviklet alsidige redskaber. Herfra kendes pilespidser, knive, skrabere, og tynde, imponerende tildannede spyd- og lansespidser. Senere, mellem 9.300 og 3.900 f. Kr. blev der fremstillet økser, fint forarbejdede pilespidser, dolke og spyd af flinten. I Danmark har vi fra den yngre stenalders såkaldte Tragtbægerkultur, som grundlagde bondesamfundet i Danmark omkring 4.000 f. Kr., fundet tusindvis af slebne flintredskaber - ofte som offergaver. Langt op i Bronzealderen og den tidlige Jernalder fortsatte brugen af flintr til redskaber til bestemte formål.

I dag anvendes flinten til sandpapir og slibepulver. Opvarmes flint, sker der en spaltning (kalcinering) af stoffet og det bliver hvidt. I denne form anvendes flint blandt andet til at lysne vejbelægninger.

Lær dine flinte redskaber

at kende med denne  foto serie fra N.K.D   

Når du finder flint, er det nogen  gange svært at bedømme selv om

man har fundet nogle oldtidsgenstande i form af redskaber m,m,.

N.K.D vil på denne side prøve, som noget nyt at lære oldtids jægerne

om hvordan og hvor de skal lede efter flinteredskaber ved af fremvise

forskellige flintegenstande på denne side . 

Økse som lå frit fremme på marken