Velkommen

Stenalder redskaber er en af de ting som NKD's medlemmer  finder mange af 

Detektorfund : Bæltespids. Se nederste billede .!

 

INDSEND DINE FOSSIL FOTOS

Søpindsvin :fundfoto Indsendt til nkd

Indsend dine naturfotos

til os så kan det være de bliver

udtrukket og kommer med

på vores kommende nye  hjemmeside .

Naturfotos i danmark

Hvor kan man finde slibesten

og hvordan kan man se de har

været brugt

Detektor fund ved kysten,

Tag med NKD på Fossil jagt i Karlslunde Kalkgrav.

Nyt fra Bestyrelsen

Nu kan vi snart tilbyde

vores medlemmer,

"låne detektore" 

Lucky,lucky finder flotte flinte knive og stenøkser

Andre informationer

N.K.D Råder over en kæmpe samling og viden

omkring Danmarks oldtid samt stenalder redskaber m.v.

Hvad laver vi:

Vi beskæftiger os med, den danske kulturarv

samt vi hjælper Danmark med at bevare

den Danske historie og sammentidige

finder vi nyt til den.

vi tager rundt omkring i Danmark og søger efter spor,

fra oldtiden mange gange finder vi noget !

Medlemmernes egne fund vil blive vist

her på siden.

 

Har du selv et flot fund så send et foto og en lille beskrivelse

af fundstedet så sætter vi det op på NKD's hjemmeside

Få svar på hvad det er for et fosil du har fundet.

Se fossil siden

Skriv til os på nkd@nkdanmark.dk 

FUND TOP 10 I DANMARK KLIK PÅ FOTO

Økser fra Karlstrupmose

(Erthebølle kultur til tidl bondestenalder)

.Alle økser er afleveret til Køge museum

   

SKRIV TIL OS  nkd@nkdanmark.dk   

Velkommen til NKD's hjemmeside.

 Sidst opdateret 20/9-2017

 

Besøgt af over 50.000 brugere om året 

 

 

 

 

Læs mere om fundet af ringborgene i England

Kysten er feks et godt detektor sted og mange flinteredskaber

og fossiler findes også i strandkanten.

ROSKILDE FJORD     

Minde søjler. Køge åsen (Gl Køge gods)

Se de mange forskellige genstande fra oldtiden se og læs også om vores fund af bopladserne i Karlstrupmose:Helt Nederst

 

Satelitter er med til at forbedre vores arbejde i NKD

Brugen af Goggle Earth har gjort, at vi i NKD har været med til at bidrage

med fund, af bopladser og grave rundt omkring i Danmark

Se de sjove   stendyr KLIK på foto 

Eller Klik øverst på siden i højre hjørne.

--------------------------------------- ------------------

Ferie Information

Pas på hvad DU køber

på din ferie

klik på foto

Skal du ud og rejse, så læs om reglerne vedr, indførelse

af de kulturarvs genstande som du kan købe på Barzarene

KLIK på foto eller på fanen øverst i menuen : Fund i udlandet

 

 

 

Bliv medlem i N.K.D

skriv til

blivmedlem@nkdanmark.dk 

Husk : Skriv dit fulde navn  og add.

Eller TRYK her

Hvor kan jeg finde oldtidsgenstande

Mange spørger os tit, hvor vi finder alle disse redskaber i flint .

NKD's  Projekt Danmark rundt

Vi vil løbende holde vores medlemmer informeret

om de steder hvor der kan være spændende

fund og spor efter oldtiden 

1 : Overfladefund i massevis.

2 : Mange detektorfund o.s.v

3 : Fossiler & Krystaller

4 : Kort over mulige fundsteder

 

TAG MED N.K.D UD.

Metal detektor søgning på markerne -

strandene og i skoven.

Flotte spydspidser her isat i træ 

for at vise hvordan de så ud (aflv: til Køge museum)

Økse isat træskarft

NKD NYT NKD NYT NKD NYT NKD NYT NKD NYT NKD NYT NKD NYT NKD NYT NKD NYT NKD NYT NKD NYT NKD NYT NKD NYT 

NKD udgiver sin nye medlemsmappe i 2014 Herunder får vi et lille smugkig i den

 

 

Oldtiden eller forhistorisk tid

Oldtiden, eller forhistorisk tid, dækker danmarkshistoriens længste forløb. Dansk forhistorie er absurd, hvis den alene ses inden for de nuværende grænser; i oldtiden hørte landskaber som Skåne og Slesvig, og ofte langt videre regioner, med til samme kulturområde som nutidens Danmark. Områdets rolle i den europæiske kulturudvikling er præget af geografien og kommunikationsmidlerne gennem tiden. Indvandring i større stil var forudsætningen til at begynde med, men senere viser den materielle kultur kontinuitet, selv danernes komme i 4. århundrede e. Kr. tegner sig ikke som en invasion.

Den danske arkæolog Christian Jürgensen Thomsen (1788-1865) opdelte i sit banebrydende værk Ledetraad til nordisk Oldkyndighed (1836) oldtiden i sten- bronze- og jernalder, defineret af råmaterialet til de skærende redskaber. Denne simple teknologiske model er siden udbygget og fininddelt, så perioder på 100 år eller mindre i de bedste tilfælde kan anvendes. Til kronologi bruges arkæologiske/historiske metoder og naturvidenskabelige – kulstof 14, iskerner, dendrologi mv. DNA-isotoper og andre biologiske analyser har et enormt potentiale, men kan normalt ikke bruges pga. af nedbrydningen i jorden.

 

Stenalder: Jægerstenalder, 13000-4000 f. Kr.

Tidligst var her mennesker – vel neandertalere - i Mellemistiden for ca. 125 000 år siden, at dømme efter marvspaltede dådyrknogler fra Hollerup og en håndkile (slagvåben). Mammutter færdedes her til for 13200 år siden.

 

Ertebølle-kulturen 5400-4000 f.kr

Køkkenmøddinger blev et internationalt ord, da de først var opdaget i Danmark omkring år 1850. De metertykke affaldslag ved kysterne kendetegner jægerkulturernes sidste par årtusinder, 6400/6800-5400 Kongemose-kulturen, 5400-4000 f.Kr. Ertebølle-kulturen. 

Bondestenalderen, 4000-1700 f. Kr.

Omkring 4000 f. Kr. nåede en af de vigtigste ændringer i danmarkshistorien, nemlig landbruget, endelig Sydskandinavien. Generationer af forskere har diskuteret, om en indvandring bragte det herop, eller om jægerne klarede en gradvis tilpasning til tamdyr og kornavl. Tamdyr og korn er i hvert fald fremmedelementer.

 

Enkeltgravstid, 2800-2400 f. Kr.

Man gik omkring 2800 f.Kr. over til noget nyt, nemlig enkeltgrave under små høje – den såkaldte enkeltgravskultur,

 

Dolktid , 2400-1700 f. Kr

 

 

Bronzealder: 1700-500 f. Kr.

 

Jernalder: Førromersk tid, 500 f. Kr. – 1 e. Kr.

 

Romersk jernalder, 1 e. Kr. – 400

 

 

Germansk jernalder, 400-800

 

Om forhistorisk arkæologi i N.K.D

Forhistorisk arkæologi søger viden til at rekonstruere liv og samfund i de årtusinder, hvorom der ikke kendes nogen skriftlige oplysninger. Det eneste originale kildemateriale er data fra jorden i form af menneskeskabte (artefakter) eller naturens (økofakter). Alt for sjældent kendes mennesket direkte i form af skeletrester, næsten alle kilder er indirekte og kræver en fortolkning for at kunne anvendes som data. Kun i undtagelsestilfælde kender vi mere til enkeltindivider end køn, alder og længde, fx Ötzi, Egtved-pigen og Grauballe-manden.

At en sten er fundet anno xxxx af NN på en mark i Y sogn og Ø herred er basale objektive oplysninger. At stenen er en stridsøkse af A-typen fra enkeltgravskulturens undergravsfase omkring 2500 før vor tidsregning er en tolkning af den simple slags, hvor etnografiske paralleller inddrages. Uden generationers forskning i udgravninger, typologi og kronologi ville øksen stadig blot være en ubestemt sten med hul i.

Jo nærmere vi kommer det særligt menneskelige - tanken - jo sværere bliver tolkningen. Kognitiv arkæologi forsøger herpå, som sidste skud på den række teorier, fx positivisme og processuel arkæologi, som faget har brugt.

Den information, som findes i jorden, frigives først i det øjeblik, den udgraves. Udgravningens kvalitet afgør informationens. Arkæologiens paradoks er, at man ødelægger kilden i det øjeblik, den skabes. Når en grav udgraves, ødelægges tingenes sammenhæng med jordlag og hinanden, men uden udgravning fås ingen kvalificeret oplysning om noget som helst.

Først i 1969 blev det ulovligt at ødelægge fortidsminder. Inden ødelæggelse skal de undersøges. Siden da er tusindvis af bopladser, gravhøje etc. udgravet som redningsgravninger, dvs. reddet fra den rene udslettelse til en kontrolleret ødelæggelse. Mekanisering og anden ny teknik har givet en stribe nye oldtidsmindetyper, og navnlig bragt helt ny indsigt i husarkitekturen gennem oldtid og middelalder. Den helt store trussel er landbrugets stadige afhøvling af de endnu bevarede jordlag.

Blandt fagets metoder er kildekritik af stigende betydning. Ud over udgravning og rekognoscering anvendes en række moderne teknikker som GIS etc. Hovedproblemer er naturen som ramme om kulturen – landskabsarkæologi er den nyeste tilgang. Hvor gravarkæologien tidligere var enerådende, er bebyggelsens struktur og udvikling nu hovedemnet. Fornyelse og internationale kontakter er centrale emner, fx ex oriente lux-teorien eller center-periferi forhold.

Litteratur

Bedste oversigt er standardværket af Jørgen Jensen: Danmarks Oldtid 1-4, Gyldendal 2001-04.

Her er fyldige litteraturlister.

Jysk Arkæologisk Selskab og Oldskriftselskabet har udgivet relevante monografier.

Man kan finde nye publikationer i tidsskrifterne:

Nationalmuseets Arbejdsmark

Kuml

Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie

Historie

VIKINGTIDEN (tryk på tidesalderen )

Den periode, som i dag kaldes vikingetiden, omfatter tiden ca. 800-1050. Ordet "viking" blev brugt både i vikingetiden og længe før og betød dengang vistnok søkriger, sørøver og hærfærd til søs. Siden forsvandt det fra det danske sprog, men kom via de islandske sagaer ind igen i 1800-årene og blev altså valgt til at betegne denne periode.

Det, som især definerer vikingetiden, er de store togter, der udgik fra de nuværende skandinaviske lande Danmark, Norge og Sverige, samt erobringerne og bosættelserne i det fremmede – for Danmarks vedkommende bl.a. plyndringen af Paris i 845, bosættelserne i England i slutningen af 800-årene og i Normandiet kort efter 900, samt erobringen af hele England i 1013 og igen i 1016.

Perioden danner overgang mellem de såkaldt forhistoriske tider og middelalderen. Mange træk peger bagud, og særlig mange træk peger fremad, for i løbet af de ca. 250 år introduceredes mange grundlæggende nyheder, som slog rod og udvikledes. Foruden kristendommen, kirker og en begyndende kirkeorganisation fik man bl.a. byer og bybefæstninger, kongelige borge og en ekspanderende kongemagt, nye specialiserede skibstyper, et møntvæsen, broer og stenarkitektur, bøger og latinsk skrift. Der skete en europæisering af Danmark og dansk kultur, især fra og med anden halvdel af 900-årene. Vikingetiden er også den første periode i Danmarks historie, hvor man har kendskab til konkrete, navngivne personer og begivenheder.

Kilder til vikingetiden

Arkæologiske fund udgør hovedkilden til vor viden om vikingetiden i Norden, men også runesten, skjaldedigte og nogle få udenlandske skriftlige kilder giver vigtige oplysninger. Herudover er mange dramatiske begivenheder i udlandet omtalt i samtidens skriftlige kilder fra de områder, som blev ramt af vikingetogterne - især i det kristne Vesteuropa, der havde en højt udviklet skriftkultur. Om de hedenske områder syd for Østersøen og i Østeuropa er der kun få skriftlige oplysninger fra samtiden, men også her var skandinaver aktive. Mange begivenheder blev senere idealiseret og dramatiseret i islandske sagaer og omkring år 1200 også i Danmark af krønikeskriverne Svend Aggesen og Saxo.

VIGTIGT :

N.K.D Frasiger sig et hvert ansvar over for fejlagtige oplysninger fotos-tekst-Hjemmesider m.v, som fremkommer på vores hjemmeside. N.K.D har ingen chancer eller mulighed for at

kunne tjekke indsendte fotos, men HVIS man i N.K.D opdager, eller får oplysninger om, at der er fup "fund" fotos som er stjålet andetsteds og indsendt til N.K.D

vil disse omgående blive fjernet fra siden og medlemmet vil blive smidt ud af N.K.D

Velkommen til N.K.D

Hurtig kontakt til NKD

mail til . ja@nkdanmark.dk

Stemnings foto fra Farø tur 2016

Møds os på facebook

National Kulturarv Danmark

Velkommen til

National kulturarv Danmark

 

      Når oldtiden dukker frem